book en TID  auricular-phone-symbol-in-a-circle​  +45 55 73​ 8​8 44

Telefontider:

​Mandag til torsdag - kl. 08:00-11.00 og kl. 12:00-16:00

Fredag - kl. 08:00-11:00 og kl. 12:00-14:00..​

Vi behandler dig godt​

facebook

Når træning bliver en leg​

Blot 8 dage gammel fik Karla Rosenkrantz de Lasson konstateret meningitis. Det blev en hård omgang og noget, som vil sætte spor hos Karla resten af livet.

Som 2 årig fik Karla konstateret cerebral parese (cp), en hjerneskade som følge af meningitis. Det hæmmer blandt andet Karla motorisk og betyder, at hun var sen til at gå. Hun faldt meget - hendes balance var udfordret. Når hun gik, blev det mere og mere på tå på højre fod. Heldigvis var hun god til at kompensere. For eksempel satte hun sig ned, når hun var utryg som helt lille. De seneste år havde hun fundet sine egne teknikker i forhold til sin balance.

Lægerne ville gerne operere hendes fod så Karla kunne få en normal gang. Ofte opererer man achillessenen hos børn med CP, men resultatet er ofte ikke helt tilfredsstillende. Via den årlige kontrol på sygehuset i CPOP (som er et opfølgningsprogram for børn og unge med cp), kom familien i kontakt med overlæge Christian Wong fra Hvidovre Hospital. Han arbejder med en ny måde at operere på, hvor han forlænger lægmusklen og samtidig forkorter senerne foran på foden. Det er en operation med gode resultater og positive udsigter. Karla blev tilbudt denne operation, da overlægen mente den ville gavne Karla, og det takkede familien ja til. I juni 2019 blev Karla opereret med et godt resultat, og skal derfor nu trænes/genoptrænes.

For et par måneder siden kom hun i kontakt med Næstved Rygcenter efter et skuffende resultat et andet sted. Aut. fysioterapeut Sebastian Madsen fangede fra første øjeblik Karlas behov. Ved første møde satte han sig på knæ, kiggede hende dybt i øjnene og spurgte om hun ville lege. I børnehøjde kom de to i gang med at spille fodbold, og Karla synes det var fedt. Via legen og manuel behandling har Sebastian hjulpet hende til en langt bedre gang.

Karlas mor, Charlotte siger: ”Det alt afgørende for Karlas træning var og er, at Sebastian har formået at sætte sig ned og snakke med Karla. Se Karla før hendes handicap. Hun elsker når han laver fis og ballade. Der er ingen tvivl om, at Sebastian har en stor faglighed, og han ved, hvad han gør, men fremfor alt, så er Karla en pige på 6 år med gå på mod, og med lyst til at lege. Og den leg trækker Sebastian med ind i behandlingen på en naturlig måde. Han formår at gøre træningen til leg og det er et meget vigtigt udgangspunkt. Som forældre er vi taknemmelige for, at vi fandt frem til Sebastian. Vi vil til hver en tid anbefale Sebastian. Det at han kan kombinere en stor viden om barnets handicap og udfordringer, med høj faglighed og tydeligt at kunne mærke han kan lide at træne og hjælpe børn, giver for os det mest trygge og alt i alt det bedste til vores datter".

Næstved Rygcenter

Eskadronsvej 4D, 4700 Næstved

Købmagergade 4, 4700 Næstved

Storegade 10, 4171 Glumsø

Se på kort

​Telefon: +45 55 73 88 44

E-mail: mail@nryg.dk
Lokationsnummer: 5790000169269

Fax: +45 55 73 88 45

​CVR: 15006706

Telefontid & tidsbestilling

​Man-torsdag

Fredag

Fra 08:00-11:00 og 12:00-16:00

Fra 08:00-11:00 og 12:00-14:00

Find mere her