​Næstved Rygcenter følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 


Læs mere her

​BOOK EN TID  

auricular-phone-symbol-in-a-circle​  ​+45 55 73​ 8​8 44​

​Telefontider:

Mandag til torsdag:

kl. 08:00 til kl. 11:00 + kl. 12:00 til kl. 16:00.

Fredag:

Kl. 08:00 til kl. 11:00 + kl. 12:00 til kl. 14:00.​

Vi behandler dig godt​

facebook

Behandlinger af Næstved Rygcenter:

Pige med mange udfordringer

Hver uge træner Selina Simsek med aut. fysioterapeut Helene Sander Bjerrum – Næstved Rygcenter.

Selina er født med en mitokondries sygdom - nærmere Kearn Sayern syndrom (se mere nedenfor).

Bahar Simsek, som er mor til Selina fortæller: ”Min datters ”energifabrik” fungerer ikke optimalt og derfor har hun en del udfordringer, som for eksempel muskelsvaghed, nyresvigt, høretab, dårligt syn, diabetes, madlede, dårlig trivsel/vækst med mere.

Da Selina var 3 måneder, kontaktede vi lægen fordi hun var bleg. Da vi ankom til lægen, blev hendes hæmoglobin (et protein i den røde blodlegemer) målt til 2,5 (skal være mellem 6-8). Vi blev straks indlagt på Næstved Sygehus - og videre til Rigshospitalet dagen efter med mistanke om leukæmi.

Efter en række undersøgelser, blodprøver og knoglemarvsprøve, blev lægerne enige om, at Selina havde en blodsygdom. De mente hun skulle have knoglemarvs transplantation. Efter et halvt års ventetid på matchende knoglemarv, fandt lægerne ud af, at det var et andet problem, end først antaget. De vidste dog ikke, hvad det var.

Da Selina blev 5 år, blev hun indlagt som anoreksi patient, hvor det blev konstateret, at hun kun havde 40% nyrefunktion tilbage. Først 2½ år senere fik hun diagnosen Kearn Sayern.

Med de udfordringer, som Selina har, er træning nødvendigt for, at hun kan få styrket og vedligeholdt sine muskler. Især balanceøvelserne er vigtige for hende, da hendes balance er virkelig dårlig. Helene er god til at træne med Selina. Selina har en fest hver gang, og vil meget gerne træne”.

Mere om Kearns-Sayre:
Symptomerne på Kearns-Sayre syndrom viser sig typisk i teenageårene med lammelse af øjenmusklerne og svækkelse af andre muskler, især hjertet, i form af rytmeforstyrrelser, samt synsnedsættelse og gang- og ko-ordinationsbesvær. Man kan desuden udvikle døvhed, diabetes og andre stofskifteproblemer. Diagnosen stilles bl.a. ved en muskelprøve.

Personer, der har symptomerne i en mild grad, eller som ikke opfylder alle symptomkriterier for Kearns-Sayre syndrom, diagnostiseres ofte CPEO. Derfor kan det også være vanskeligt at angive præcis hvor mange der fødes i Danmark med Kearns-Sayre syndrom hvert år. Men man regner med ca. et tilfælde om året.

Syndromet optræder i forskellige sværhedsgrader, er sædvanligvis ikke arvelig, men optræder sporadisk. Der findes ingen helbredende behandling, men medicinsk behandling kan i nogle tilfælde bedre tilstanden. I de sværeste tilfælde er levetiden nedsat.

Mistanke om blodprop

I december 2017 blev Ernst Bøhme indlagt på Roskilde Sygehus fra egen læge, med mistanke om en blodprop.

”Mit højre ben og arm fungerede ikke, som det skulle og munden hang lidt.
Det lykkedes ikke at finde blodproppen og jeg blev overført til Slagelse.
Der var jeg en uges tid. I mellemtiden fik jeg selv styr på højre hånd og modtog i øvrigt træning i Slagelse.

Jeg blev udskrevet til genoptræning samt talepædagog på Birkebjergcentret i en 3-måneders periode. Under dette forløb havde vi besøg af en fysioterapeut, og det var hende der oplyste om, at jeg var berettiget til livslang vederlagsfri træning.

Fysioterapeuten anbefalede jer og et par stykker mere. Jeg valgte jer, da jeg kender nogle som er meget glade for at være hos jer, og det er jeg bestemt også. Jeg er meget tilfreds med træningen og har klart manglet den under coronaen.

Jeg er meget glad for Helene, vi kan snakke om tingene, synes hun rolig og dygtig” slutter Ernst Bøhme.

En blodprop stoppede et aktivt liv

En blodprop i hjernen i starten af 2018 satte en stopper for Niels Winthers liv med fuldtidsjob og fritidsaktiviteter som fodbold, golf og håndbold.

”Via en bekendt fandt jeg vejen til Næstved Rygcenter, der har fulgt mig, siden genoptræningen for alvor startede op. Det har været en meget positiv oplevelse. Der er ingen tvivl om, at den ugentlige træning er vigtigt for min balance, og det hjælper mig i dagligdagen. Under coronakrisen oplevede jeg, at jeg blev mindre mobil, så det var godt at komme i gang igen. Hvis jeg ikke træner, kommer jeg ikke til at gå mere sikkert.

På holdet hvor aut. fysioterapeut Helene Sander Bjerrum træner mig og andre med samme udfordringer, er der plads til smil og drillerier. Helene er sød og kompetent” slutter Niels Winther.

Niels går på et hold for patienter, der har haft en blodprop i hjernen, eller en hjerneblødning. Holdet koncentrerer sig om styrke, koordination, balance og koncentration/fokus. Og vi har stadig plads til flere.

Vidste du at:
Vigtigheden ved at træne, når man har haft en blodprop eller blødning i hjernen, er at vedligeholde og/eller at bedre sit funktionsniveau.

Hos Næstved Rygcenter får du muligheden for at træne på hold, hvis din behandler vurderer, at det relevant. Hvis det bliver vurderet, at der er behov for mere træning end på holdet, vil dette også blive arrangeret.

Når du ikke træner for at vedligeholde eller forbedre sit funktionsniveau, er der risiko for et dårligere funktionsniveau og lavere livskvalitet, da du ikke kan klare daglige gøremål på samme niveau længere.

Hvis du skal med på vores hold er det vigtigt, at du kan komme ned på gulvet og op herfra igen. Det er tilladt at bruge stol/rollator til at hjælpe ned/op.
Hvis ikke du kan komme ned/op fra gulvet, er individuel træning hos en fysioterapeut bedre egnet. Ved holdtræning får du mulighed for at træne med andre, der er i samme/lignende situation, som dig selv. Derudover er der humor på højt niveau og plads til alle.

Spændingshovedpine

​Spændingshovedpine fik Maria Skov Hagendam til at kontakte Næstved

Rygcenter, hvor aut. fysioterapeut Helene Sander Bjerrum tog imod.

Allerede efter de første par behandlinger, var der markante forbedringer at spore.

”Jeg lider desværre ofte af spændingshovedpine, men har kun gået til  massør for det. Jeg har ikke haft hovedpine på et eneste tidspunkt i
behandlingsforløbet. Der bliver arbejdet godt i dybden i mine skuldre og nakke.

Jeg arbejder på kontor og har nok en tendens til at sidde i samme stilling.

Lene Anny Pedersen har haft muskel- og ledsmerter i mange år

​Derfor har hun en vederlagsfri henvisning, og kommer hos aut. fysioterapeut Camilla Clausen hver uge.


Da Camilla er klinisk underviser for fysioterapistuderende i praktik, i tæt samarbejde med University Collage Sjælland, UCSJ, (Absalon), kunne Næstved Rygcenter sidste sommer tilbyde Lene behandling af en af de studerende. Det takkede Lene ja til, og var begejstret:

”Det var simpelthen så godt. Jeg havde Sandra, og jeg mærkede på intet tidspunkt, at hun var under uddannelse. Sandra kunne tage godt fat, og i rolige bevægelser hjalp hun mig i den praktikperiode, som hun var hos Næstved Rygcenter. Jeg fik ekstra tid hver gang og en fantastisk behandling” siger Lene Anny Pedersen.

Næstved Rygcenter har jævnligt studerende fra UCSJ, så måske det også er noget for dig.

"Jeg lærte, at træning er hjælp til selvhjælp" (nakkesmerter)

Sådan siger Mikael Christensen, når vi spørger ham, hvad han lærte af forløbet hos fysioterapeut Camilla Clausen – Næstved Rygcenter.

Mikael Christensen havde i årevis haft nakkesmerter. Så mange smerter, at han blev holdt vågen om natten. Han havde også prøvet forskellige andre behandler, uden den ønskede effekt.

Efter et nyt besøg hos lægen, opsøgte Mikael - Næstved Rygcenter, hvor han kom i et forløb hos fysioterapeut Camilla Clausen. Allerede ved første behandling, lykkedes det for Camilla at finde en mulig årsagen til , at han havde ondt i nakken. Mikael havde blandt andet spinalstenose, som er en forsnævring af rygmarvskanalen.

”Jeg fik nogle nakkeøvelser med hjem, som jeg derfra har brugt hver eneste dag. Og så fik jeg besked på at sove på ryggen”.

Allerede efter et par behandlinger kom Mikael på et nakkehold. ”Øvelserne var gode, og jeg lærte hvordan daglige øvelser kunne afhjælpe mine nakkesmerter”.

Mikael kom 4-5 gange hos Camilla, og på nakkeholdet 10 gange. ”I dag er jeg næsten smertefri. Jeg træner hver morgen, inden jeg går på arbejde. Jeg kan derfor varmt anbefale mennesker med nakkesmerter om at opsøge Næstved Rygcenter, som får mine bedste ord med på vejen” slutter Mikael Christensen.

Tre måneder med motion gjorde Birgitte Ballegaards krop 10 år yngre

Birgitte Ballegaard deltog i foråret 2017 til et foredrag hos FOA Sydsjælland, hvor fysioterapeuter fra Næstved Rygcenter var mødt op med vægten til Kropsanalyser under armen, og med nyeste viden inden for kost og motion. 


”Jeg meldte mig til af nysgerrighed, da det kunne være sjovt at se, hvor gammel min krop var i forhold til min alder. Det viste sig, at der var næsten sammenfald mellem de to aldre. Jeg tænkte dog, at det måtte kunne gøres bedre. Jeg har tidligere løbet en del, men en knæskade satte stopper for den aktivitet. Jeg tænkte dog, at det var en god anledning til at komme i gang med at løbe igen. 


Siden den første Kropsanalyse, har jeg løbet hver 2. - 3. morgen. Det bliver til ca. 5 km. ad gangen. Jeg står tidligt op og løber inden jeg tager på arbejde. Det er en god start på dagen, og så får jeg det gjort. Når først jeg kommer fra arbejde, kan der være mange forhindringer, som gør, at jeg ikke får løbet. Udover løbet forsøger jeg at begrænse mit indtag af sukker” siger Birgitte Ballegaard.

”Jeg nyder mine løbeture, og det har været godt for mig. På tre måneder tabte jeg mig 2 kg., mens min krop blev 10 år yngre, så jeg fortsætter med at løbe”.


Med en Kropsanalyse, som Næstved Rygcenter tilbyder, får du blandt andet målt din vægt, væske i kroppen, fedt – herunder fedtet omkring de indre organer – og din krops alder. Vi tilbyder at komme ud til virksomheder, hvor vi udover Kropsanalysen også tilbyder et foredrag om kost og motion. 

Vi kommer også gerne ud til din virksomhed, forening eller andre fællesskaber og tilbyder Kropsanalyse og foredrag. Kontakt os på mail@nryg.dk

Jeg var meget skeptisk, men Rygskolen hos Næstved Rygcenter blev min redning.


Sådan siger Terese Kaarsberg Puggaard. Hun deltog på en af vores Rygskoler i foråret 2017. Det blev vendepunktet for hende. Terese havde opsøgt osteopat Hans Andersen med nakkesmerter. Forud var gået flere år med ondt i ryggen, og det havde nu sat sig i nakken.

”Da Hans sagde til mig, at jeg ville have stor gavn af at starte på en Rygskole, var jeg skeptisk, men han bookede mig med det samme til en forundersøgelse hos fysioterapeut. Jeg overvejede kraftigt et afbud, men mødte op. Jeg havde det på alle måder skidt. Alle mine argumenter om, at jeg havde prøvet mange behandlere før i både det etablerede system og hos de alternative behandlere, og ingen kunne hjælpe, blev stille og roligt pillet fra hindende. Jeg mødte derfor op på Rygskolen” siger Terese.

Terese har modicforandringer i ryggen, men også stofskiftet drillede, og hun havde taget 10 kg på. Der var ingen styrke at spore i musklerne, og hver bevægelse var en udfordring, og fyldt med mange smerter. Hun fik hjælp til alt hjemme såsom at få strømper på, tømme opvaskermaskinen, støvsugning med mere. Hver gang hun havde prøvet at træne, medførte det 2-3 dage i sengen.

”På Rygskolen hjalp fysioterapeuterne deltagerne med små kontrollerede bevægelser, som langsomt vænnede kroppen/ryggen til bevægelse. Bevægelighed var et stort problem med tre års konstante smerter, hvilket havde gjort min lænd fuldstændig stiv. Men også teoridelen på Rygskolen var en øjenåbner for mig. Jeg troede, jeg vidste det hele i forvejen, men jeg blev klogere. Jeg vidste godt, at fysisk aktivitet ikke ville skade min ryg, men når det hele bare blev værre, så stoppede jeg. Rygskolen hjalp mig hurtigt, og allerede efter få gange mærkede jeg forbedringer, og jeg skulle ikke ligge i sengen 2-3 dage efter hver træning”.

Rygskolen er afsluttet. Terese deltager nu på et ryghold og træner hver uge i træningsmiljøet på Eskadronsvej. Rygskolen har hjulpet hende i den rigtige retning, selvom der er lang vej endnu.

”Jeg har stadig mange smerter, men færre end inden forløbet. Jeg har fået mere overskud igen og har næsten tabt de 10 kg igen. Jeg kan varmt anbefale Næstved Rygcenter, hvor både Hans Andersen,  og hans medarbejdere har gjort en stor forskel for mig, selvom der er lang vej endnu” slutter en glad Terese Kaarsberg Puggaard. 

Vejledt træning gav mere styrke, energi og selvtillid

Med 17 års kronisk leddegigt i rygsækken, og en henvisning fra lægen, kontaktede Maria Tine Pallisgaard Jeppesen – Næstved Rygcenter for at få hjælp til træning.

”Jeg havde prøvet diverse fitness centre med det resultat, at jeg fik trænet forkert og for hårdt, og at jeg derfor fik yderligere smerter. Min læge anbefalede derfor, at jeg kontaktede en fysioterapeut og fik lagt et træningsprogram tilpasset de udfordringer min gigtsygdom giver mig. Fysioterapeuten hos Næstved Rygcenter hjalp mig med at få lagt et godt program, hvor jeg hele tiden skåner mig selv, og alligevel får trænet det, som er godt for mig. Og meget hurtigt mærkede jeg fremskridt.

Efter en tid anbefalede fysioterapeuten mig at komme på hans nakkehold. Det er et hold med få deltagere, og hvor han er eminent til at følge hver enkelt deltager. Med sin faglighed, har han hele tiden øje for, om vi gør øvelserne rigtigt, og ikke mindst finde alternative øvelser, hvis det er nødvendigt.

Jeg har derfor den største tillid og respekt for fysioterapeuten hos Næstved Rygcenter, som jeg kan anbefale andre. Takket være ham, har jeg i dag en større selvtillid, større styrke og mere energi, og så kan jeg klare længere ture på cyklen fordi kroppen er blevet stærkere” slutter en glad Maria Tina Pallisgaard Jeppesen.

Kropsanalyse til virksomheder

Næstved Rygcenter besøger jævnligt virksomheder med vægten til kropsanalyser under armen og nyeste viden i hovedet. Vi var for nyligt været hos FOA Sydsjælland, og kommer også gerne ud til din virksomhed. Lissi Lund fra FOA Sydsjælland oplyser, at deltagerne efterfølgende har udtalt:

Min oplevelse med kropsanalyse var en øjenåbner om, at det er vigtigt at passe på sig selv. Selvom jeg godt vidste, at det ikke var helt OK, havde jeg dog ikke forstillet mig at være så ”gammel”. Jeg har fået noget med hjem at tænke over.

Jeg fik en god forklaring på, hvordan jeg læser tallene på det printede papir (resultatet af kropsanalysen), og fik et indblik i, hvordan min krop har det lige nu, men det var ikke noget jeg ikke vidste i forvejen. Fysioterapeuten var god til at tage sig tid til at forklare dybere, når der var spørgsmål.

Jeg synes, det var MEGET interessant og kunne godt tænke mig, der kom en opfølgning. Der presser sig nogle spørgsmål på, efter jeg har ”tygget” lidt på alle de informationer vi fik, og også ”hvad gør jeg nu”.

Det var et godt arrangement, og fysioterapeuten gjorde det godt. Oplysningerne gav stof til eftertanke. Også al den faglige snak omkring, hvordan vores krop og hjerne virker og har behov for og ikke mindst ikke behov for.

I alt en god eftermiddag med kollegerne, ja bortset fra at vi fik en masse sund latter ud af det, så bekræftede det mig i meget af det, jeg egentlig godt vidste i forvejen omkring min krop.

Det var godt at få det fortalt på en lidt anden måde og synes et eller andet sted, det gav stof til eftertanke i forhold til kost og motion.

For mig var det en rigtig god oplevelse og dejligt, at det var som samlet trop. Motiverende uden løftede pegefingre. Godt at få fokus på sundhed i vores stillesiddende job (synes altså ikke at kage skal afskaffes J). Det faldt godt ind med vores tæl skridt kampagne. Det kunne være alletiders med en opfølgning fx om ½ år.

Jeg synes, det var spændende at se/høre, hvordan min krops tilstand var. Det gav mig noget viden om, hvad jeg skal arbejde videre med, og også hvor der skal sættes ind for at få en sundere krop.

Vi kommer også gerne ud i din virksomhed, i foreninger og andre fællesskaber og tilbyder Kropsanalyser - du kan skrive til os på mail@nryg.dk

Jeg fik god hjælp af Jacob Fabricius Hacke ​– siger Christian Rørbeck efter behandling hos Næstved Rygcenter

Først besøgte min søn en af Næstved Rygcenters fysioterapeuter – Jacob Fabricius Hacke. Kendskabet til Jacob kom via Næstved Herlufsholm Håndboldklub.


Ikke alene fik Jacob fixet min søns springerknæ, han fik også diagnosticeret og behandlet nogle ret alvorlige mavesmerter, min søn havde sloges med ret længe.

Under behandlingen snakkede jeg med Jacob, og fortalte om mine egne problemer. Jacob mente, han havde en klar ide om årsagen til disse også – noget i modstrid med en kiropraktor og en fysioterapeut fra en anden klinik. 


Jeg valgte at stole på Jacob, og det har vist sig, at han havde 100% ret. Han har nu klaret nogle ret alvorlige rygproblemer for mig, så jeg igen kan arbejde. Oven i handlen har han også genoptrænet mit knæ efter en menisk operation.

Min mening om Jacob er, at han ud over at være et fantastisk behageligt menneske, er en fabelagtig dygtig fysioterapeut. Jeg kan kun anbefale ham på det varmeste.

Styrketræning før en eventuel operation kunne komme på tale

Det var hvad lægen anbefalede Bente Winther (årgang 1935), da hun mødte op med stærke smerter i ryggen. I dag lyser det ud af Bente, at styrketræning var den rigtige beslutning.

- jeg var hofteopereret i begge sider. De dårlige hofter havde givet mig skævheder i ryggen og dermed stærke smerter. Da lægen anbefalede styrketræning, havde jeg ingen forventning om, at det ville hjælpe mig.

At sende en kvinde på næsten 80 år i et træningscenter, gav ingen mening for Bente Winther. Alene det, at skulle møde op i træningsmiljøet hos Næstved Rygcenter var en overvindelse. Smart tøj til fitness, og træning på maskiner sammen med andre mennesker, var ikke en tiltalende cocktail for hende, men hun gjorde det.

- jeg var nervøs de første gange. Vidste næsten ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv, men det overvandt jeg hurtigt. Jeg fik god vejledning af behandlerne hos Næstved Rygcenter. Jeg synes det er et rigtigt godt miljø, men det bedste er, at jeg efter et års tid med træning nu er helt fri for medicin. Jeg bliver nok aldrig fan af træning på maskiner, men nu ved jeg, at det har en effekt, og at det hjalp mig, så jeg ikke skulle opereres.

- nu ved jeg også, at det aldrig er for sent at starte med at træne, slutter Bente Winther, der træner en gang om ugen hos Næstved Rygcenter, men hun sikrer også, at der er træning hjemme på motionscykel og en stor bold.

Næstved Rygcenter har et træningsmiljø med nyere velholdte maskiner, og som fuldt lever op til de træningsforventninger, der er til patienter, som efter nationale retningslinjer, skal træne 8 til 12 uger inden en eventuel henvisning til et sygehus. Næstved Rygcenter er derfor det ideelle sted til træning, som foregår i et roligt miljø, og med høj faglig vejledning.

Rygprogram hjalp Hanne Haar, da hun havde to prolapser.

​Stærke smerter i lænd og ryg, og et ”sovende” ben, gjorde, at Hanne Haar havde svært ved at klare sin hverdag og sit arbejde. Derfor opsøgte hun sin egen læge i sommeren 2013, som dels sendte hende til fysioterapeut og dels til MR scanning.

- jeg fik diagnosen spinalstenose og to prolapser. En operation ville være meget omfattende, så min læge anbefalede mig intensiv træning, før en operation kunne komme på tale.

- jeg havde mange smerter, da jeg startede på Rygskolen hos Næstved Rygcenter. Fysioterapeuterne på holdet var, udover undervisningen, gode til at fortælle, hvad der ville være godt for mig i hverdagen, siger Hanne Haar.

Rygskolen lærer deltagerne, hvordan det blandt andet er bedst at sidde, stå og løfte, hvilket hjalp Hanne Haar til at komme videre med langt færre smerter. I dag træner hun tre gange om ugen i træningsmiljøet på Eskadronsvej. Hun følger et program, som fysioterapeuten har hjulpet med.

- derfor kan jeg varmt anbefale Rygskolen hos Næstved Rygcenter. Jeg blev hjulpet så meget, at en operation ikke længere er aktuel, slutter Hanne Haar.

I dag er det omkring 30 år siden Kirsten Kragh Andersen (årgang 1954) fik konstateret muskelsvind. Dengang startede hun behandling og træning hos Fysioterapien i Købmagergade. En skæv gang gav rygsmerter.

Gennem årene er Kirsten Kragh Andersen faldet nogle gange, hvor der har været brud både på knæ og overarm. Og hver gang har hun skulle genoptrænes.

Hos Næstved Rygcenter, er det en fysioterapeut der træner med Kirsten, og ifølge hende er han af en støbning, der vil det bedste for patienterne. hans opgave er hele tiden at få patienterne bedre og bedre, så de kan klare sig selv mest muligt.

Der bliver knoklet med mig. I starten en gang om ugen, hvilket jeg synes var rigeligt, for jeg skal jo også passe mit arbejde. Men nu er det to gange ugentlig. Derudover kommer jeg med min mand i træningsmiljøetpå Eskadronsvej, hvor han to gange om ugen hjælper mig fra maskine til maskine. Og hver gang afslutter jeg med en tur i massagestolen, mens min mand går i bad.​

Mark mente, at jeg skulle have en høj rollator, og med lidt kamp gik kommunen med til at jeg fik én. Den bruger jeg flittigt i træningen.

Jeg glemmer heller ikke at cykle på min motionscykel, når jeg har overskud til det. Mit højre knæ laver lidt vrøvl pt. så min mand hjælper mig op og ned af motionscyklen herhjemme, så smerterne kan fortage sig.

Det var fint og dejligt at få massage, men jeg må nok sige, at jeg har fået mere energi efter jeg selv gør en indsats. Jeg er meget glad for at komme hos Næstved Rygcenter – og glad for deres interesse for, at jeg kan komme til at klare mig bedre, slutter Kirsten Kragh Andersen.​

Næstved Rygcenter

Eskadronsvej 4D, 4700 Næstved

Købmagergade 4, 4700 Næstved

Storegade 10, 4171 Glumsø

Se på kort

​Telefon: +45 55 73 88 44

E-mail: mail@nryg.dk
Lokationsnummer: 5790000169269

Fax: +45 55 73 88 45

​CVR: 15006706

Telefontid & tidsbestilling

​Man-torsdag

Fredag

Fra 08:00-11:00 og 12:00-16:00

Fra 08:00-11:00 og 12:00-14:00

Find mere her